Hus, træ, dyr…

Det er for mange mennesker et idealbillede, men for Annemaries* (32) kæreste absolut ikke. Da emnet ‘børn’ først kom på bane, viste det sig, at han var meget bestemt: han har ikke tænkt sig at få nogle.

Denne nyhed kom naturligvis som et stort chok for Annemarie, som meget gerne vil have børn. Hele hendes fremtidsbillede med Bernard* (35) faldt i grus på et øjeblik. ”Han sagde bogstaveligt, at jeg skulle vælge, hvad jeg fandt vigtigere. I første omgang valgte jeg naturligvis ham, men bagefter havde jeg mine tvivl.”

Børneønske

”Børneønsket blev nemlig ved med at nage. Jeg ville ikke give slip på Bernard, men mit ønske om at få børn forblev også. Jeg kunne og ville ikke acceptere, at jeg ikke skulle få børn med denne mand. Så jeg tog en drastisk beslutning.”

Pillepakke i skraldespanden

”Efter endnu en diskussion om at få børn smed jeg pillepakken i skraldespanden. Hans argumenter om ‘at sætte endnu et barn i en ødelagt verden’ fandt jeg svage og fejede dem væk. Det kunne trods alt tage flere måneder, før jeg ville blive gravid. I den tid kunne jeg måske ændre hans mening. Jeg forventede bare ikke, hvad der nu ville ske.”

Positiv

”Efter den første måned uden piller havde jeg allerede en positiv graviditetstest i hånden. Jeg var lykkelig, men jeg skulle stadig fortælle det til Bernard. Han var naturligvis rasende. Selvom jeg prøvede at sige, at det var et ‘uheld’, troede han det ikke. Jeg håbede stadig forgæves, at han ville ændre mening. Vi havde trods alt ni måneder tilbage.”

Højforræderi

”Det blev kun værre. Jeg gjorde hurtigt klart for Bernard, at jeg ville beholde babyen. Han derimod blev mere og mere distanceret for hver måned. Mens jeg glædede mig over scanningerne, var han næsten skuffet, når jordemoderen sagde, at ‘alt så fint ud’. Da jeg var seks måneder gravid, kom jeg hjem fra en arbejdsdag og så kufferter og tasker i stuen. Bernard mente, at hvad jeg havde gjort, var højforræderi og ville straks skilles. Jeg stod derfor alene, højgravid.”

Hvordan går det nu?

”Siden da har jeg intet hørt fra Bernard. Telefonopkald bliver viderestillet, og venner og familie vil heller ikke sige, hvor han er. Jeg har forsøgt at kontakte ham, da fødslen begyndte, men uden held. Nu er vores datter fire måneder gammel, og hun er fantastisk. Jeg ville ikke have undværet hende for noget i verden. Bernard er stadig ude af billedet, men jeg undrer mig over, om vi overhovedet har brug for ham. Min datter og jeg har alt, hvad vi har brug for, og hendes far? Han er ude af billedet, men det kan vi også lære at leve med.”

*Navnene i denne artikel er ændret af hensyn til privatlivets fred

Hvordan ville du have reageret, hvis din partner havde gjort dette? Del det med os i kommentarer!

Kunne du lide denne artikel? Glem ikke at dele den med din familie og dine venner på Facebook!