Jeg har længe haft en svær situation i mit ægteskab, og det føles som om jeg skal have det ud af systemet. Min kone og jeg har vores op- og nedture, ligesom ethvert par. Nogle gange er jeg et røvhul, og nogle gange reagerer hun heller ikke særlig godt. Alligevel betragter jeg hende som min bedste veninde, og vi har gennemgået meget sammen.
Vi fik at vide, at hun var gravid, da vi stadig var unge, kun kort tid sammen og uden nogen idé om, hvad vi lavede. Vi besluttede at blive sammen og har gjort vores yderste for at opdrage vores søn, som vi mener, man skal. Det har bestemt ikke altid været let, men vi har klaret det sammen.
Nu er vi langt forbi forelskelsens fase. Hvad jeg nu føler for hende, er en anden slags kærlighed, en dyb respekt for alt det, vi har oplevet sammen. Men der er noget, der begynder at veje tungere: hendes mangel på selvpleje.
Vi har begge kæmpet med depression i fortiden, hvilket har sat sine spor. Vi har taget på i vægt og kæmpet med vores selvværd. Alligevel forsøger jeg nu langsomt at tage skridt mod en sundere livsstil. Det føles dog, som om hun har opgivet.
Hun går sjældent til lægen, selv når hun tror, der er noget galt. Siden vores bryllup har hun heller ikke været til tandlæge. Hendes tænder er misfarvede, og der sidder ofte en hvid belægning omkring hendes tandkød.
Derudover har hun en kropslugt, der ikke forsvinder, hvilket også er svært. Hun klæder sig sjældent pænt på, bruger ikke makeup og går for det meste rundt med sit hår i en rodet hestehale. Det gør ikke hendes udseende retfærdighed, og det virker som om, hun trækker sig længere og længere tilbage.
Jeg har prøvet at tage det op, være ærlig om, hvordan dette påvirker vores forhold. Men hver gang jeg begynder at tale om det, virker det som om hun tager det personligt, som om jeg angriber hende. Det føles som om, hun nægter at ændre sig, hvilket gør det stadig sværere for mig at sove ved siden af hende eller være tæt på hende.
Jeg vil gerne hjælpe hende, støtte hende i at passe bedre på sig selv. Men jeg ved ikke, hvordan jeg skal gøre det. Det føles som om, jeg sidder i en ond cirkel. Måske har hun brug for professionel hjælp, men hun skal selv tage det skridt. Jeg elsker hende, virkelig, men denne situation gør det hårdt.
Har nogen nogensinde oplevet dette? Hvordan håndterer man sådan noget uden at såre sin partner eller skubbe dem længere væk? Jeg vil gerne løse det, for hendes skyld, for vores skyld og for vores familie.
Kunne du lide denne artikel? Glem ikke at dele den med din familie og dine venner på Facebook!
