Forberedelser på den varme sommer i 2025

Sommeren 2025 ser ud til at blive en, man ikke hurtigt glemmer. Det tyske Max Planck Institut for Meteorologi (MPI-M) har for nylig advaret om, at Europa sandsynligvis skal forberede sig på en ekstremt varm periode.

Denne forudsigelse kommer ikke ud af den blå luft: klimaforsker Lara Wallberg baserer sine forventninger på omfattende forskning om sammenhængen mellem varme somre og den varme, der opbygges i Året – Nordatlanten over flere år.

Ifølge Wallberg spiller havet en afgørende rolle i forudsigelsen af ekstrem varme. Under hendes forskning opdagede hun, at varmen i havet ofte allerede begynder at opbygge sig tre år før en hedebølge. Dette mønster er derefter blevet brugt i en avanceret klimamodel, hvor data fra 1962 til 2022 er indført for at analysere effekterne af havvarme på de europæiske somre.

Klimaforandringer og konsekvenser

At Europa i stigende grad oplever ekstrem varme, er ikke noget nyt. Klimaændringerne medfører ikke kun, at den gennemsnitlige temperatur stiger, men også, at langvarige hedebølger bliver hyppigere. Sommeren 2022 står stadig klart i hukommelsen.

Dengang var der over 60.000 dødsfald som følge af den brændende varme, især blandt ældre og sårbare grupper. Varme kan forårsage alvorlige sundhedsproblemer, såsom slagtilfælde og hjerte- og respirationsproblemer. Med denne viden i baghovedet gør meddelelsen om en ny ekstremt varm sommer mange bekymrede.

Havet som varmeforudsigelse

MPI-M brugte avancerede computermodeller til at finde forbindelser mellem havvarme og hedebølger. Ifølge forskningen er varme i den Nordatlantiske Ocean, der opbygges i årene op til, afgørende for at forudsige en glødende varm sommer i Europa.

Denne indsigt giver forskere mulighed for at reagere tidligere på mulige sundhedsrisici og andre konsekvenser af ekstremt vejr.

Selvom modellen ikke lavede en specifik forudsigelse for sommeren 2025, viste udviklingen af temperaturen i den Nordatlantiske Ocean i de senere år allerede, at chancen for en usædvanligt varm sommer er stor. Spørgsmålet nu er, hvordan Europa kan forberede sig på den mulige varme, der måtte komme.

Hvordan forbereder vi os?

Nu hvor advarslerne strømmer ind, rejser spørgsmålet sig, hvordan vi kan ruste os mod de mulige konsekvenser. Kommuner og sundhedsinstitutioner begynder allerede at lave planer for at beskytte ældre og sårbare.

I store byer indrettes kølige opholdssteder, hvor folk uden aircondition kan søge afkøling. Der overvejes også mobilvandskilder og skyggefulde opholdssteder i parker.

Eksperter anbefaler desuden, at man allerede nu foretager tilpasninger i boliger. Montering af solafskærmning, investering i ventilation, og grønning af altaner og haver kan hjælpe med at sænke indetemperaturen.

Derudover understreges vigtigheden af god hydrering. Ved ekstrem varme er det essentielt at drikke tilstrækkeligt med vand, især for ældre, som ikke oplever tørst lige så hurtigt.

Sundhedsrisici ikke undervurderes

Effekten af varme på sundheden undervurderes ofte. Ved høje temperaturer risikerer kroppen overophedning, hvilket kan føre til udmattelse, hedeslag eller endda død.

RIVM understreger, at især ældre, kronisk syge og små børn er ekstra sårbare. Sommeren 2022 gav allerede et konfronterende billede af, hvad der kan ske, når hedebølger overrasker.

Sundhedspersonale påpeger, at varmeplaner og god forberedelse er afgørende. Sundhedsinstitutioner skal skærpe protokoller og gøre personalet ekstra opmærksomme på tegn på overophedning.

I husholdninger kan en simpel foranstaltning som at lukke gardinerne i løbet af dagen gøre en betydelig forskel. Derudover kan det at undgå anstrengelser i de varmeste timer hjælpe med at forebygge alvorlige sundhedsproblemer.

Kan Europa tilpasse sig?

Selvom der i stigende grad er fokus på varmeforebyggelse, viser det sig, at tilpasningen af byer og boliger til det nye klimaforhold er en udfordring. Byer som Paris og Athen arbejder hårdt på at grønne og skabe skyggefulde områder, men ikke hver kommune har ressourcerne til hurtigt at agere.

Særligt i sydeuropæiske lande, hvor somrene allerede er varme, vokser frygten for virkningen af endnu mere ekstreme temperaturer.

Tilpasningen af infrastrukturen er en proces, der tager år. Grønne tage, træer i byen og kølende springvand er blot nogle af de ideer, der i øjeblikket er i gang. Alligevel er det en udfordring at respondere hurtigt nok på klimaændringernes acceleration.

Hvad kan vi selv gøre?

På trods af de større ansvar, som regeringerne har, kan borgerne også gøre meget for at gøre varmen mere tålelig. Udover at køle boliger med ventilatorer og solafskærmning kan lokale initiativer være med til at styrke fællesskabet mod varmen. Tænk på at arrangere vandpauser for sårbare beboere eller i fællesskab grønne gader.

Udfordringen ligger ikke kun i at køle ned, men også i at ændre vores adfærd. De lange siestaer, der er almindelige i Sydeuropa, kunne også hjælpe de nordlige lande med at komme igennem dagens varmeste timer. Desuden er det klogt at vælge lette, luftige klæder og måltider, der ikke unødvendigt belaster kroppen.

En varm sommer fuld af udfordringer

Udsigten til en glødende varm sommer gør det klart, at klimaændringerne er en realitet, som vi i stigende grad må forholde os til. Forudsigelserne fra Max Planck Instituttet viser, at vi skal være opmærksomme og forberede os godt. Ved at arbejde sammen og investere i køligere byer kan vi forhåbentlig begrænse konsekvenserne af ekstrem varme.

Hvordan Europa tilpasser sig de stigende hedebølger, vil vise sig i de kommende år. For nu ser det ud til, at vi skal forberede os på en lang, varm sommer i 2025. Dem, der tænker fremad og træffer foranstaltninger, kan bedre klare varmen. Men der er én ting, der er sikkert: at vente på, at den første hedebølge slår til, er ikke en mulighed.

Kunne du lide denne artikel? Glem ikke at dele den med din familie og dine venner på Facebook!