Peter, 62 år, bor hele sit liv i det samme kvarter og håndterer sin økonomi på den gammeldags måde: med pen, papir og et besøg i sin lokale bank. Mens verden bliver mere og mere digital, holder Peter fast i denne velkendte tilgang. Online banking? Det er ikke noget for ham.
“Jeg stoler ikke på den teknologi,” siger han beslutsomt, mens han sidder ved sit køkkenbord med sine bankudskrifter foran sig. Hvor andre nemt ordner deres bankanliggender via en app, vælger Peter at tage sine økonomiske anliggender personligt.
“De siger, at det er nemt, og at du har alt under kontrol, men hvad hvis der sker noget galt? Hvad hvis nogen stjæler mine penge, uden at jeg opdager det?”
Peter er ikke beroliget ved tanken om online banking og hører ofte historier om hackere og mennesker, der mister deres opsparing. Det næret hans mistillid.
For Peter er banken ikke et abstrakt koncept. “Hvis jeg har et problem, går jeg ind og taler med nogen ved skranken. De kender mig der, og jeg stoler på dem. Den følelse får jeg ikke fra en skærm.” Den personlige interaktion er meget vigtig for ham.
Hans mistillid styrkes af historier fra andre. Han fortæller om en ven, der næsten mistede 5000 euro gennem et phishing-angreb. “Han fik en e-mail, der syntes at komme fra banken, og før han vidste af det, var hans penge væk. Det bekræftede for mig, at online banking ikke er noget for mig.”
Selvom Peter er overbevist om sit synspunkt, føler han presset fra sin omverden. Hans børn, der alle banker digitalt, har prøvet at overtale ham til at gå online i årevis. “De siger altid: ‘Far, det er sikkert og nemt,’ men for mig føles det bare unaturligt.”
Han husker den første gang, de forsøgte at overtale ham. “De gav mig en smartphone, og jeg skulle bruge en app for at se min saldo. Det tog en halv time, før jeg vidste, hvordan jeg skulle logge ind. Derefter havde jeg ikke længere noget tillid til det.”
Også besværet med adgangskoder og verifikationer holder ham tilbage. “Hver gang skal du indtaste en kode. Det føles bare ikke godt. Til sidst gav jeg telefonen tilbage og sagde: ‘Dette er ikke noget for mig.’”
Peter’s modstand mod online banking stammer også fra hans ønske om privatliv. “Med alt, hvad der er online, ved du aldrig, hvem der kigger med. Du skal indtaste dine data overalt og håbe på, at de er sikre. Den risiko vil jeg ikke tage.”
Selvom Peter ved, at banker gør meget for at gøre online banking sikkert, giver det ham lidt beroligelse. “De siger, at det er sikkert, men hvis nogen virkelig vil, finder de altid en måde. Den risiko vil jeg bare ikke tage.”
Han bemærker dog, at verden omkring ham ændrer sig. Stadig flere bankfilialer forsvinder, og selv enkle ting som at kontrollere sin saldo bliver sværere uden internet. “For nylig stod jeg tre kvarter i kø for en simpel overførsel. Yngre mennesker forstår ikke, hvorfor jeg ikke bare går online.”
Alligevel holder Peter fast ved sit valg. “Jeg forstår, at online banking er praktisk for mange mennesker, men for mig føles det ikke sikkert. Måske er jeg gammeldags, men jeg sætter stor pris på personlig kontakt. Hvis jeg vil se mine penge, tager jeg hellere til banken og taler med nogen.”
Peter er klar over, at han måske er en af de få, der stadig tænker sådan, men det bekymrer ham ikke. “Det handler om mine penge, min fremtid. Jeg har arbejdet hårdt og vil være sikker på, at alt er i orden. Hvis det betyder, at jeg skal på banken oftere, så er det helt fint.”
Hans børn fortsætter med at opfordre ham, men Peter forbliver standhaftig. “De mener det godt, det ved jeg. Men så længe jeg kan, vil jeg fortsætte med at gøre det, som jeg altid har gjort. Jeg vil ikke bekymre mig om hackere og online svindlere. For mig fungerer dette stadig fint.”
Kunne du lide denne artikel? Glem ikke at dele den med din familie og dine venner på Facebook!
