Hun har været veganer i årevis og mener, det er vigtigt, at hendes venner og folk omkring hende respekterer hendes valg.
“Det lyder måske strengt, men hvis jeg går ud at spise med nogen, eller de kommer på besøg hos mig, vil jeg ikke have, at de spiser kød eller andre animalske produkter,” fortæller hun uden tøven.
For hende er veganisme ikke kun en diæt, det er en livsstil, og det forventer hun også fra de mennesker, hun omgås.
“Det er ikke fordi, jeg vil tvinge mine venner, men jeg finder det vigtigt, at de forstår det,” siger Ramona. Hun forklarer, at det for hende ikke kun handler om hendes eget helbred, men også om planeten og dyrene. “Man kan ikke blive ved med at sige, at man bekymrer sig om verden, og samtidig spise kød hver dag. Det kan jeg virkelig ikke stå inde for.”
Ramona er vokset op i en familie, hvor kød var på menuen. “Jeg har spist kød i mange år, men da jeg var 25, fandt jeg ud af, hvad der ligger bag produktionen af kød. Så blev det for mig simpelthen ikke længere bæredygtigt.”
Hun fortæller, at det var en lang proces at stoppe med at spise kød, men når først overgangen var lavet, var der ingen vej tilbage. “Jeg følte mig fysisk bedre og havde følelsen af, at jeg endelig var i overensstemmelse med mine værdier.”
For hende handler veganisme om meget mere end blot et kostvalg. “Det handler også om bevidsthed og ansvar for, hvad der sker i verden. Vi træffer alle valg, og de påvirker.” Derfor har hun ikke noget problem med at bede sine venner om ikke at spise animalske produkter, når de er hos hende.
“Jeg mener, det er kun for et par timer. Og jeg har også bemærket, at det ikke kun giver folk mere respekt for mig, men også for deres egne valg. Ofte siger de bagefter, at de er overraskede over, hvor lækkert det var.”
Hendes venner reagerer blandet på hendes anmodninger. Nogle forstår det helt, andre synes, det er lidt for meget at bede om. “Der er altid de få venner, der siger: ‘Åh, men jeg kan virkelig ikke undvære min hamburger.’ Det forstår jeg også godt, men jeg beder ikke om, at de ændrer deres livsstil fuldstændig. Det handler bare om de få øjeblikke sammen.”
Hun har ikke planer om at give afkald på sit standpunkt. “Det er vigtigt for mig, så jeg står bare ved det. Hvis nogen virkelig har et problem med det, jeg beder om, så skal vi måske have en god snak om, hvor vigtig vores venskab er for hinanden.”
“Jeg har også haft venner, der syntes, det var idioti, at jeg stillede så strenge krav,” fortæller Ramona. “De spurgte, hvorfor jeg gjorde det så svært. Men jeg synes, det er vigtigt at tage stilling til de ting, du finder vigtige.” Hun nævner et øjeblik, hvor en veninde under et middagsselskab begyndte at tale om, hvor svært hun syntes, det var at spise vegansk.
“Så sagde jeg: ‘Se, for mig er det ikke svært, jeg har valgt et vegansk liv, og det gør jeg for mit eget velbefindende og for verden. Hvorfor skulle jeg så give afkald på det, når jeg er sammen med dig?’”
Ramona er klar over, at hendes standpunkt ikke er for alle. “Mennesker, der ikke har været i kontakt med veganisme før, finder det nogle gange svært at forstå. Men i sidste ende er det ikke et spørgsmål om at pålægge noget, det er et spørgsmål om respekt.”
Hun fortæller, at hun derfor ikke bekymrer sig om, hvad andre mener om hendes valg. “Hvis jeg altid skulle tilpasse mig, hvad andre mennesker ønsker, ville jeg miste mig selv. Og det kan jeg ikke. Så hvis jeg af og til må bede om at gøre noget anderledes, så gør jeg det bare.”
Hun har bemærket, at nogle mennesker inviterer hende mindre ofte på grund af hendes strikse holdning. “Men det er fint for mig. Jeg vil kun være omgivet af mennesker, der respekterer mine valg. Og nogle gange betyder det, at vi ikke kan have et fælles måltid. Det lever jeg fint med.”
“Jeg håber, at min holdning også har indflydelse på dem omkring mig. Måske begynder nogen at tænke over konsekvenserne af deres valg, selvom de ikke straks indrømmer det. Og hvis ikke, så har jeg i det mindste gjort mit standpunkt klart. Det er vigtigt at leve i overensstemmelse med det, du finder vigtigt.”
“Jeg forstår, at ikke alle straks vil begynde at spise vegansk, men hvis du virkelig bekymrer dig om verden og dyrene, må du tænke over, hvad du spiser,” siger hun beslutsomt. “Jeg beder ikke folk om at gøre det for evigt, men når de er hos mig, forventer jeg bare, at de viser samme respekt for mine valg, som jeg gør for dem. Og hvis det er for meget at bede om, så ved jeg, at jeg omgås de forkerte mennesker.”
Kunne du lide denne artikel? Glem ikke at dele den med din familie og dine venner på Facebook!
