Sanna, en 42-årig mor, bor sammen med sin 16-årige datter Aino i en travl by og fører et udfordrende liv. De seneste år har været svære, og Sanna føler, at forholdet til Aino i stigende grad er under pres. “Aino gør nogle gange vores liv meget vanskeligt,” siger hun åbent, mens hun ser tilbage på de tumultariske år, der ligger bag dem.
Aino, en teenager med en stærk og egenrådig personlighed, udviser på det seneste stadig mere problematisk adfærd. Sanna forklarer, at Aino ofte overskrider grænser. “Det virker nogle gange som om, hun glemmer, hvad der er acceptabelt. Som om hun lever i en verden, hvor reglerne ikke gælder for hende,” siger Sanna. Situationen er nu eskaleret til et punkt, hvor Aino endda stjæler i butikker. “Jeg kan nogle gange ikke tro, at dette er min datter. Jeg har altid forsøgt at opdrage hende godt, men det virker som om, intet virker,” siger Sanna med et træt blik. Hver dag stiger skuffelserne og frustrationerne.
De daglige interaktioner er ofte spændte. Sanna beskriver en typisk morgen, hvor hun forsøger at motivere Aino til at gå i skole. “Hver morgen er en kamp. Hun vil ikke stå op, og når hun endelig gør det, er hun ofte humørsyg,” fortæller Sanna. Med en rystende stemme tilføjer hun: “Det knuser mit hjerte som mor. Jeg vil kun hjælpe hende, men det føles som om, hun ikke længere lytter til mig.” Kampen for at få Aino op af sengen er blot en lille del af et meget større problem.
Derudover er Sanna bekymret for Ainos venners indflydelse. “Jeg kan se, hvordan hun stadig mere omgås de forkerte mennesker, og det gør ondt. Jeg vil beskytte hende, men det føles som om, hun ikke hører mig,” fortæller Sanna. Hun er konstant bange for, hvad der kan ske næste gang. “Hver gang hun kommer i problemer, føles det som et slag fra ingenting,” siger hun.
Også i skolen går det dårligt. Ainos karakterer er dårlige, og hendes lærere er bekymrede. “Hun har ingen motivation, og hendes resultater halter bagefter. Jeg forsøger at tale med hende, men hun lukker sig mere og mere inde,” fortæller Sanna. Afstanden mellem dem synes kun at blive større.
Ainos vennekreds bekymrer også Sanna. “Jeg har en følelse af, at hun træffer de forkerte valg i sit sociale liv, og det skræmmer mig. Hvordan kan jeg vise hende, at disse mennesker ikke hjælper hende?” spørger hun sig selv.
Stresset fra denne situation vejer tungt på Sanna og hendes partner Erik. “Vi er partnere i denne kamp, men det føles nogle gange mere som om, vi er kollegaer, der prøver at løse et problem,” fortæller hun. Den konstante spænding lægger pres på deres forhold. “Nogle gange kan vi ikke længere finde hinanden, fordi vi er så fokuserede på Ainos problemer,” forklarer Sanna.
Ikke desto mindre er der også øjeblikke af håb. “Nogle gange deler hun noget om sin dag, og så føler jeg igen den forbindelse,” siger Sanna, med et glimt af glæde i øjnene. Det er disse små øjeblikke, der giver hende styrken til at fortsætte.
Sanna har søgt hjælp hos fagfolk, der er specialiserede i teenagespørgsmål. “Jeg håber, at vi sammen finder en måde at komme videre på. Jeg ønsker ikke afstand mellem os, men nogle gange er det så svært,” siger hun. “I sidste ende vil jeg bare have, at Aino ved, at jeg elsker hende, selvom hun ikke forstår det nu,” siger Sanna. Kærligheden til hendes datter forbliver stærk, og på trods af al modgang fortsætter de med at håbe på bedre tider.
Med den rette hjælp og støtte håber Sanna, at deres bånd vil blive stærkere, og at der i fremtiden kan komme ro og lykke. Vejen til helbredelse er lang, men Sanna er fast besluttet på at tage hver skridt for at hjælpe sin datter.
Kunne du lide denne artikel? Glem ikke at dele den med din familie og dine venner på Facebook!
