Hver 10. minut får nogen i Nederlandene diagnosen demens

De fleste af disse mennesker lider af Alzheimers sygdom. Risikoen for denne tilstand stiger, jo ældre man bliver. Dette understreger vigtigheden af tidlig opdagelse af demens. En specifik søvnforstyrrelse betragtes som et muligt tidligt advarselssignal.

Ved Alzheimers sygdom blokeres forbindelserne mellem nerveceller i hjernen af opbygningen af proteinaflejringer, også kaldet plaques. Dette fører gradvist til, at der er færre nerveceller til rådighed for hjernen. Følgelig mister patienterne muligheden for at tænke klart og huske, og over tid bliver et selvstændigt liv uden hjælp umuligt.

Forholdet mellem dårlig søvn og demens

Selvom den nøjagtige årsag til Alzheimers stadig ikke er fuldt afklaret, formoder forskere, at flere faktorer spiller ind, såsom genetisk disposition, skadelige miljøfaktorer og endda tandkødsbetændelse. Hvad der dog bliver mere og mere klart, er, at visse symptomer er relateret til Alzheimers sygdom. Forskere har opdaget en bemærkelsesværdig korrelation mellem søvnforstyrrelser og risikoen for demens. En undersøgelse fra “Johns Hopkins Bloomberg School of Public Health” viste, at dårlig søvnkvalitet kan øge risikoen for Alzheimers. Dette blev også bekræftet af undersøgelser fra “Stanford University” og “Washington Medical School.”

Resultaterne af disse studier betyder ikke, at søvnforstyrrelser direkte forårsager Alzheimers, eller at alle med søvnproblemer vil udvikle demens. Ikke desto mindre gør den øgede risiko lægerne opmærksomme. “Hvis vi kan klarlægge søvnens rolle i udviklingen af demens, kan vi muligvis identificere interventioner, der kan forsinke eller endda forhindre sygdommens begyndelse,” forklarer forskeren Matthew P. Pase.

En specifik søvnforstyrrelse som advarselssignal

I 2017 udførte canadiske forskere en undersøgelse for at undersøge forholdet mellem forskellige typer søvnforstyrrelser og risikoen for demens. Deres overraskende opdagelse var, at en bestemt søvnforstyrrelse allerede 15 år før diagnosen Alzheimers kan indikere en øget risiko for sygdommen. Den forstyrrelse, de undersøgte, vedrører personer, der bevæger sig voldsomt i deres REM-søvn, som at slå eller sparke, og nogle gange endda falder ud af sengen.

REM-søvn udgør omkring en fjerdedel af den samlede søvn og er karakteriseret ved hurtige øjenbevægelser, mens øjnene er lukkede (REM = “rapid eye movement”). Mennesker med en REM-søvnforstyrrelse bevæger sig i overensstemmelse med deres drømme. Forskere har vist, at personer med denne forstyrrelse har en 80 til 100 procent højere risiko for en neurodegenerativ sygdom som Parkinsons eller demens. Dette er dog relative tal; de implicerer ikke, at alle med denne søvnforstyrrelse nødvendigvis vil udvikle demens.

En anden undersøgelse, offentliggjort i tidsskriftet “Neurology”, bekræftede også indflydelsen af REM-søvn på udviklingen af Alzheimers. Undersøgelsen undersøgte 321 deltagere med en gennemsnitsalder på 61 år og fandt, at personer med mindre REM-søvn havde en højere risiko for demens. Risikoen steg, hvis deltagerne tilbragte mindre end 20 procent af deres søvn i REM-fasen eller brugte mere end 90 minutter på at nå denne fase.

Indvirkningen af disse fund

Værdien af disse forskningsresultater ligger primært i det faktum, at forskerne nu har et klart udgangspunkt for videre forskning. Dette giver håb om måder at genkende og muligvis behandle Alzheimers i et tidligt stadium, før sygdommen er langt fremskreden.

Vigtigheden af tidlig diagnose

Demens, og specielt Alzheimers, viser sig gennem forskellige symptomer, der gør det daglige liv stadig sværere. Dette spænder fra stigende glemsomhed og vanskeligheder med tale til desorientering og personlighedsændringer. I senere stadier kan patienter også opleve vrangforestillinger, inkontinens og agnosi (det at ikke længere kunne genkende nærmeste pårørende).

En tidlig diagnose kan være afgørende for sygdommens forløb. “Alzheimer Nederland” understreger, at en tidlig opstart med terapi kan forbedre udsigterne: “Ved en diagnose af Alzheimers bør behandlingen påbegyndes så tidligt som muligt. De lægemidler, der kan forsinke sygdomsprocessen, virker bedst i de tidlige faser.”

Rollen af forebyggende tiltag

Nu hvor videnskaben i stigende grad får indsigt i de første tegn på demens, er det vigtigt at være opmærksom på mulige advarselssignaler som søvnforstyrrelser. Den tidlige anerkendelse og behandling af disse signaler kan ikke kun forlænge patientens liv, men også betydeligt forbedre livskvaliteten.

Indvirkningen af en sygdom som demens er enorm, ikke kun for den person, der lider, men også for deres familie og kære. Derfor er det vigtigt, at læger, forskere og offentligheden arbejder sammen for at finde måder at bekæmpe denne nedslidende sygdom.

Konklusion

Risikoen for demens kan være synlig åre før, blandt andet gennem specifikke søvnproblemer. Ved at være opmærksom på disse tidlige tegn kan vi forhåbentlig forbedre kampen mod denne sygdom og forlænge livene.

Kunne du lide denne artikel? Glem ikke at dele den med din familie og dine venner på Facebook!