For to dage siden blev jeg mor til en smuk pige. Min mand og jeg har været gift i tre år, men for nylig har vores forhold været under pres.
Det er næppe til at forstå, at man lige er kommet fra hospitalet, stadig har smerter efter fødslen, og så bliver konfronteret med så uventede krav.
Efter fødslen ændrede min mand sig på en måde, jeg aldrig havde oplevet før. Han kom ind i børneværelset og stillede et kæmpe krav: jeg skulle lave et omfattende måltid til hans forældre, som kom på besøg.
Det handlede om kartofler, brisket, gulerødder, puré og endda en dessert. Jeg var fuldstændig forvirret over dette krav. Da jeg nævnte, at jeg ikke var i stand til at gøre dette, reagerede han vredt og kaldte mig doven, med bemærkningen at jeg nu havde fået mere end nok hvile.
Hans forældre ankom, og min mand blev ved med at sms’e mig om maden og spørgsmål om, hvornår det ville være klar. Jeg var stadig ved at komme mig efter fødslen og havde knap nok forladt min seng. Hans utålmodighed og krav gjorde det ekstra svært for mig at føle mig vel tilpas og fremme min helbredelse.
Da jeg endelig gik ned for at spise noget, blev jeg mødt af min mand og hans forældre med vrede blikke. Dette var dråben for mig.
Jeg vendte mig om og viste min frustration. “Hvordan kan I forvente, at jeg to dage efter min fødsel serverer et omfattende måltid?
I må forstå, hvor svært det er at tage sig af en nyfødt. Jeg bløder stadig, har et stort sår, og I vil have, at jeg skal lave mad. I er forfærdelige svigerforældre og bedsteforældre,” sagde jeg.
De var tydeligt chokerede over mine ord. Min svigermor begyndte at undskylde, men jeg var for oprørt til at acceptere hendes undskyldninger.
Min mand så på mig med vrede. Jeg sagde til ham, at han skulle opføre sig normalt, før jeg gik op for at hente mine ting og vores babys ting. Jeg følte, at jeg ikke længere kunne blive i et miljø, hvor mit velbefindende og helbredelse ikke blev respekteret.
Jeg bor i øjeblikket hos min mor, hvor jeg kan komme mig i ro og fred. Min mand er vred, fordi jeg har sat mine grænser, men jeg nægter at blive behandlet som en dørmåtte og vil ikke opdrage min datter i et miljø, hvor mine behov og mine babys behov ikke tages alvorligt.
Det er vigtigt at være i et støttende og forstående miljø, især efter en så indgribende begivenhed som fødslen.
Kunne du lide denne artikel? Glem ikke at dele den med din familie og dine venner på Facebook!
