En transgender mand fra USA har udtrykt sin frustration på sociale medier og i interviews over, hvordan han blev behandlet under sin fødsel.

Selvom han i årevis har identificeret sig som mand og tydeligt har givet det til kende, fortsatte sygeplejersker og læger med at henvise til ham med termer som “mor” og “moder”. Hans oplevelse afslører en ømfindtlig og aktuel diskussion om, hvordan medicinsk behandling håndterer kønsidentitet og sprogbrug.

Gravid som transgender mand: ikke længere en undtagelse

Den pågældende person, Bennett Kaspar-Williams (37), bor i Los Angeles og blev i oktober 2020 forælder til sin søn Hudson. Han fødte via kejsersnit, med sin partner Malik ved sin side. Selvom det kan virke sjældent, er der flere og flere transgender mænd og non-binære personer, som vælger at få børn, hvis deres krop tillader det.

Bennett begyndte sin transition i 2014, efter han i 2011 erkendte for sig selv, at han er transgender. Han startede med hormonbehandling og gennemgik en brystoperation, men lod sine reproduktive organer i fred. Da han og hans partner besluttede at stifte familie, vidste han, at han midlertidigt måtte stoppe med testosteron for at genoprette sin fertilitet. Kort tid efter blev han naturligt gravid.

Fødsel fuld af forvirring og frustration

Selvom Bennett fysisk og følelsesmæssigt kunne håndtere sin graviditet, gav den medicinske opfølgning især anledning til spændinger. På trods af at han på formularer og i samtaler tydeligt havde angivet, at han er mand og gerne vil adresseres med han/him, fortsatte sygeplejersker med at henvende sig til ham som “mor” og brugte feminine pronominer.

Ifølge Bennett var dette ikke blot en lille fejl, men et systematisk problem inden for sundhedsplejen. Han angav, at den måde, graviditet i samfundet – og særligt inden for sundhedssektoren – kobles sammen med kvindelighed, var enormt konfronterende og smertefuld for ham. Under et interview fortalte han, at det ikke var selve graviditeten, der gav ham dysfori, men netop den konstante forkerte henvendelse.

Moderskab er ikke altid feminint

Et vigtigt punkt, som Bennett fremhæver, er nødvendigheden af at frakoble begrebet “moderskab” fra kvindelighed. Hanhævder, at ikke alle der bærer et barn er en mor, og at ikke hver mor nødvendigvis er en kvinde. Denne tanke støder på traditionelle normer, men passer til virkeligheden for mange personer med en anden kønsidentitet.

Ifølge Bennett handler det i den amerikanske sundhedspleje ikke kun om medicinsk støtte, men også om at ‘sælge’ et billede: graviditet som noget typisk kvindeligt, mødre som plejefigurer. For ham er dette billede forældet og problematisk. Han taler derfor for mere neutral sprogbrug inden for sundhedssektoren, hvor der er plads til forskellige former for forældre.”

Medicinske formularer stemmer ikke overens med virkeligheden

På trods af at Bennett havde taget alle administrative skridt til at registrere sit køn som “mand”, viste det sig i praksis, at dette havde lidt betydning. Det medicinske personale fortsatte med at falde tilbage på gamle mønstre og antagelser. Selv under fødslen, et sårbart øjeblik hvor det er vigtigt, at patienter føler sig trygge og anerkendte, blev han gentagne gange henvist til som “mor”.

Det skabte ekstra stress oven på den fysiske og følelsesmæssige påvirkning af selve fødslen. Ifølge Bennett viser dette, hvor lidt trænet sundhedspersonale ofte er i håndteringen af kønsdiversitet. Selvom der er opmærksomhed omkring emnet i samfundet, halter viden og empati stadig ofte i hospitaler og klinikker.

Køn og fertilitet: mere nuanceret tilgang nødvendig

Bennett understreger, at det faktum, at en person har en livmoder, ikke automatisk betyder, at vedkommende kan eller vil blive gravid. Ligesom ikke alle kvinder bliver mødre, er ikke alle forældre, der bærer et barn, automatisk kvinder. Denne nuance mangler ofte i den offentlige debat og i medicinske plejeprotokoller.

Han taler derfor for en mere inkluderende tilgang. Ifølge ham er det vigtigt, at sundhedspersonale opkvalificerer sig i kønsbevidst handel og aktivt lytter til deres patienters præferencer. Respekt for en persons valgte navn og pronominer bør ikke koste mere besvær, men bør være standard.

Indflydelsen af sprogbrug på velvære

For udenforstående kan det synes som en lille ting: et forkert valgt ord, en henvendelsestitel der afviger fra en persons præference. Men for personer som Bennett har det kæmpe indflydelse på deres mentale velvære. Især i en periode som graviditeten, hvor fysisk og følelsesmæssig sårbarhed er i centrum.

Det at blive konstant forkert omtalt førte hos Bennett til følelser af usynlighed og frustration. Ikke fordi han skammede sig over sin situation, men fordi han ikke blev taget alvorligt som den person, han er. Denne oplevelse ønsker stadig flere transgender og non-binære forældre at gøre diskussionen om.

Et bredere kald til forandring

Bennett Kaspar-Williams’ historie er ikke unik. Over hele verden beder transgender forældre om mere anerkendelse og forståelse inden for sundhedssektoren. De beder ikke om særbehandling, men om grundlæggende respekt: tro på hvad en person siger om sig selv, og tilpas dine ord derefter.

For sundhedsudbydere ligger der her en vigtig opgave. Ved aktivt at spørge om en persons navn, pronominer og rolle i familien kan der forebygges meget forvirring og ubehag. Og fremfor alt: det viser, at hver patient tæller, uanset køn eller kønsidentitet.

Hvad mener du? Skal sundhedssektoren blive mere inkluderende for transgender og non-binære forældre? Efterlad din mening i kommentarerne og del denne historie, hvis du mener, at alle har ret til respektfuld pleje.

Kunne du lide denne artikel? Glem ikke at dele den med din familie og dine venner på Facebook!