At blive mor medfører mange forandringer. Ikke kun i det daglige liv, men også i forholdet til familie og venner.
En ung mor delte sin historie i en rådgivningsspalte
Hun havde været gift i ti år og havde sammen med sin mand en glad baby på seks måneder. Mens hendes mand ofte var væk hjemmefra, havde hun et travlt kontorjob.
For nylig gik hendes svigermor på pension. Hun tilbød entusiastisk at hjælpe med babyen. Ikke kun passede hun sin barnebarn, hun lavede også forskellige husarbejde. Hun lavede mad, rengjorde og vaskede op.
Mor var oprindeligt meget glad for hjælpen. Det gav hende en følelse af ro, da hun vidste, at hendes baby var i gode hænder. Hendes svigermor havde meget erfaring og så ud til at tage sig kærligt af sit barnebarn.
Alligevel ændrede alt sig, da hendes svigermor kom med et uventet forslag. Hun bad om en betaling for den tid, hun brugte sammen med sit barnebarn.
Mor vidste ikke, hvad hun skulle sige. Hendes egen bedstemor havde passet hende gratis, da hun var lille. Hun selv havde som teenager også passet sine brødre og søstre uden nogen betaling. Ideen om, at en bedsteforælder bad om penge for at passe et barnebarn, føltes underlig og smertefuld for hende.
Hun besluttede at tale med sin mand. Til hendes overraskelse støttede han fuldstændig sin mor. Han mente, det var helt rimeligt, at hun fik en betaling.
Han påpegede, at hvis hans mor ikke ville passe, skulle de ansætte nogen anden. En professionel barnepasser ville være endnu dyrere. Hans mor tog ikke kun sig af babyen, men påtog sig også mange andre opgaver. Ifølge ham var det retfærdigt at give hende et økonomisk vederlag.
Den unge mor vidste ikke, hvad hun skulle gøre. Hun følte sig splittet mellem sine principper og den praktiske side af situationen.
Hun spurgte sig selv, om hun overdrevede. Var det så underligt, at hendes svigermor ville have penge? Eller var det normalt for en bedsteforælder at passe sit barnebarn uden forventninger til betaling?
Ingen i hendes omgangskreds havde oplevet noget lignende før. Hendes veninder syntes også, det var en svær sag.
I rådgivningsspalten fik hun forskellige reaktioner. Nogle mennesker syntes, det var en selvfølgelighed, at bedsteforældre passede deres barnebørn gratis. Andre mente, at det afhænger af situationen.
Ét råd stod frem. En læser foreslog, at hun skulle tage en åben og ærlig samtale med sin svigermor. Måske kunne de sammen nå frem til et kompromis.
Hvis hendes svigermor passede, men følte sig underbetalt, kunne det påvirke stemningen. En samtale ville kunne rydde luften og skabe gensidig forståelse.
Måske følte hendes svigermor sig overbelastet, og penge var hendes måde at signalere, at hun ikke følte sig værdsat.
En anden kommentar fremhævede, at at passe børn skulle være et valg. Hvis bedsteforælderen gjorde det med kærlighed og så det som kvalitetstid med sit barnebarn, var der ikke behov for betaling. Men hvis der blev forventet mere af hende, kunne en betaling være rimelig.
Moren blev ved med at tvivle. Hun ville ikke skændes med sin svigermor, men ønskede heller ikke at betale for noget, der syntes så naturligt for hende.
Hvad ville I gøre i denne situation? Skal en bedsteforælder betales for at passe et barnebarn, eller hører det til bedsteforældreskabet?
Kunne du lide denne artikel? Glem ikke at dele den med din familie og dine venner på Facebook!
