Regeringerne investerer kraftigt i en fuldstændig elektrisk bilpark, og producenterne lancerer stadig flere modeller på markedet.
Alligevel lyder kritikken oftere. Ifølge motor-ekspert Fritz Indra, der i mange år har arbejdet som udvikler for store bilproducenter, er elektriske biler på mange måder et skridt tilbage. Fra miljøfordele til omkostninger og fra infrastruktur til konkurrence: hans analyse efterlader ikke meget af hypen omkring den elektriske revolution.
Offentlige mål og den hårde virkelighed
Den Europæiske Union ønsker at tage afsked med forbrændingsmotoren i 2035. I lande som Nederlandene sigter man endda mod millioner af elektriske biler inden for ti år. Indra kalder dog disse mål urealistiske. Ifølge ham vil infrastrukturen aldrig vokse hurtigt nok.
Et eksempel: ambitionen om at have omkring 15 millioner elektriske køretøjer i 2030. Indra mener, at højst en tredjedel af dette er opnåeligt. Han hævder, at ladestander, netkapacitet og forbrugeradfærd ikke vil være klar i tide. “Måske fem millioner,” siger eksperten. Dermed stiller han spørgsmålstegn ved gennemførligheden af den energitransition, som den præsenteres nu.
Det grønne image er en illusion
Et af de vigtigste argumenter for elektrisk kørsel er miljøfordelen. Ingen udstødning, så bedre for luftkvaliteten og planeten – i det mindste, som det ofte præsenteres.
Indra er kritisk. Han påpeger, at en elektrisk bil først efter cirka 60.000 kilometer bliver mere miljøvenlig end en benzin- eller dieselbil, og kun når der anvendes grøn strøm. Hvis batteriet oplades med strøm fra kulkraftværker eller gas, bliver regnestykket helt anderledes. I så fald udleder den elektriske bil stadig meget CO2 indirekte, og den samlede økologiske fodaftryk kan endda være værre end den for en moderne forbrændingsmotor.
Det “grønne” image af elektrisk kørsel er derfor ikke så sort-hvidt, som det ofte bliver foreslået.
De høje omkostninger og skjulte risici
Købsprisen for elektriske biler er stadig markant højere end for køretøjer med forbrændingsmotor. Subsidier og skattefordele gør overgangen mere attraktiv, men ifølge Indra rejser spørgsmålet sig, om denne model er bæredygtig. Så snart støtten fra regeringen stopper, vil den reelle pris komme på bordet. Det kan vise sig, at mange forbrugere ikke ønsker eller kan foretage overgangen.
Desuden peger eksperten på usikkerhederne omkring bæredygtighed. Batterier mister kapacitet, efterhånden som de bliver ældre. Selv når en bil ikke bruges intensivt, reduceres batteriets levetid. Når et batteri mister sin maksimale ladekapacitet, kan en ellers fuldt fungerende bil pludselig blive værdiløs. Det gør elektriske biler sårbare og øger risikoen for en ny affaldsbjerg.
Europa vælger elektrisk, Asien vælger videreudvikling
Det er bemærkelsesværdigt, hvordan tilgangen adskiller sig mellem Europa og Asien. Europæiske bilproducenter, såsom Volkswagen, BMW og Stellantis, satser fuldt ud på elektriske modeller. De følger den kurs, som Bruxelles har fastsat.
I Asien er situationen anderledes. Virksomheder som Toyota, Honda og Geely fortsætter med at videreudvikle forbrændingsmotoren. Her er fokus på mere effektive og brændstoføkonomiske motorer samt alternative brændstoffer. Indra ser dette som en farlig modsætning. Hvis Europa satser alt på ét kort og den elektriske bil skuffer, risikerer producenterne at tabe konkurrencestriden. Asiatiske mærker vil i så fald bevare deres førerposition gennem diversitet i drivteknologier.
Producenternes position under pres
Producenterne i Europa står under stort pres. De skal overholde strenge miljøregler og samtidig gøre elektriske biler attraktive for forbrugerne. Det fører til prisreduktioner, rabatter og kreative leasingkonstruktioner. Nogle mærker tager endda miljøsubsidier på egen regning for at få deres elektriske modeller solgt. Alligevel er der stadig frygt for, at mange køretøjer vil blive usælgelige. Hvis batterierne mister kapacitet i massevis, kan disse biler risikere at blive værdiløse.
I stedet for en grøn fremtid truer der en miljøkrise af hidtil uset omfang: batterier, der næsten ikke kan genbruges, og bjerge af kasserede elektriske biler, som ingen længere vil have.
Er elektriske biler virkelig bedre for miljøet?
Ifølge Indra er svaret simpelt: nej, i hvert fald ikke i alle tilfælde. Miljøfordelen ved elektriske biler afhænger i høj grad af, hvordan strømmen produceres, og hvor mange kilometer en bil kører. Først ved intensivt brug og grøn strøm kan en elektrisk bil være grønnere.
Dertil kommer, at produktionen af batterier kræver enorme mængder energi og sjældne råmaterialer. Indvindingen af lithium, cobalt og nikkel medfører miljøskader og sociale problemer i mineområder. Disse faktorer bliver ofte overset af kritikere i de grønne marketingkampagner fra bilproducenterne.
Hvorfor er målsætningerne så ambitiøse?
Indra påpeger, at politikere blinder sig for den politiske besked og tager for lidt hensyn til virkeligheden. Mål som “15 millioner elektriske biler i 2030” lyder godt i valgprogrammerne, men tager ikke højde for forbrugere, der er i tvivl, de høje omkostninger eller de praktiske begrænsninger i elnettet. Dermed rejser spørgsmålet sig, om regeringen satser for meget på én løsning, mens alternative teknologier – såsom brint eller forbedrede forbrændingsmotorer – måske kunne tilbyde en bedre balance.
Fremtiden for elektrisk kørsel er usikker
Konklusionen fra Fritz Indra er klar: elektriske biler er på mange måder dårligere end køretøjer med en traditionel motor. De er dyrere at anskaffe, afhængige af subsidier, leverer først miljøfordele efter mange kilometer og kæmper med batteriproblemer, der underminerer bæredygtigheden. Samtidig fortsætter den europæiske politik med at satse helhjertet på elektrisk, mens der i andre dele af verden kigges bredt på forskellige alternativer.
Resultatet er, at Europa tager en stor risiko: hvis den elektriske strategi mislykkes, kan industrien blive tilbageholdt og miste markedsandele til konkurrenter.
Konklusion
Fremtiden for bilindustrien står ved et korsvej. Elektriske biler præsenteres af beslutningstagere og producenter som den løsning, men ifølge eksperter som Fritz Indra er ulemperne store. Fra infrastruktur til miljø og fra omkostninger til konkurrence: udfordringerne er betydelige. Spørgsmålet er, om den elektriske revolution virkelig bringer den bæredygtige fremtid, der lovede, eller om vi om et par år konkluderer, at den klassiske forbrændingsmotor ikke kunne skubbes til side så let.
Kunne du lide denne artikel? Glem ikke at dele den med din familie og dine venner på Facebook!
