Debat om frivilligt arbejde for modtagere af sociale ydelser

Stadig flere mennesker søger om sociale ydelser, et sikkerhedsnet der hjælper mange gennem svære tider. Emnet rejser dog oftere diskussion. For Bram, en 27-årig professionel, er løsningen enkel: dem der modtager sociale ydelser, bør være forpligtet til at udføre frivilligt arbejde. Ifølge ham er det ikke kun rimeligt, men også værdifuldt for både modtagerne og samfundet. “Mennesker modtager penge, så de kan også give noget tilbage til samfundet,” siger Bram.

Bram betragter obligatorisk frivilligt arbejde som en måde at holde folk aktive og involverede, og det giver dem ifølge ham også en følelse af værdighed. Frivilligt arbejde giver struktur og muligheden for at lære noget nyt, hvilket gavner både de sociale ydelsesmodtagere selv og samfundet. Med mere hjælp i sektorer som sundhed og uddannelse opstår der ifølge ham en win-win-situation: folk kan bidrage, få erhvervserfaring, og måske senere gå videre til et betalt job.

Der er dog også kritiske stemmer. Ikke alle er overbeviste om, at denne modtjeneste for sociale ydelsesmodtagere er retfærdig. Kritikere påpeger det øgede pres, denne forpligtelse kan lægge på folk, der allerede kæmper med økonomiske og følelsesmæssige udfordringer. Tankegangen om obligatorisk indsats føles for nogle som en ekstra byrde. Bram understreger dog, at han ikke ser frivilligt arbejde som straf, men som en chance for at bekæmpe ensomhed og skabe struktur i hverdagen. Ifølge ham kan bare et par timer om ugen gøre en verden til forskel.

Derudover opstår spørgsmålet om, hvorvidt denne forpligtelse ikke går ud over almindelige job. Bram er ikke bekymret for dette og mener, at der er tilstrækkeligt med steder, hvor frivillige er hårdt brug for, uden at det erstatter jobs. Han peger på sektorer som park- og anlægsarbejde og undervisning, hvor mange opgaver står stille uden frivillige. For Bram giver frivilligt arbejde også en indgang til et muligt job, noget der for hjemmegående er en tabt mulighed.

Frivilligt arbejde burde oprindeligt udføres af egen vilje. Forpligtelser er i strid med dette princip om frivillighed. Bram anerkender dette spændingsfelt, men forbliver optimistisk. Han tror, at folk, så snart de begynder arbejdet, vil indse værdien af det, selvom de starter med modvilje. Ifølge ham giver frivilligt arbejde struktur og social forbindelse, og der er mange eksempler på folk, der i sidste ende er taknemmelige for muligheden for at bidrage til noget.

At gøre frivilligt arbejde obligatorisk rejser også etiske spørgsmål. Kan man forvente, at nogen skal give noget tilbage, når de er afhængige af sociale ydelser? Nogle oplever dette som en form for tvangsarbejde. Bram ser det anderledes. “Tvangsarbejde? Nej, dette er en chance for at gøre noget positivt med dit liv,” understreger han. Han mener, det er essentielt for folk at få god vejledning for at undgå at blive overbelastet.

Diskussionen om obligatoriske modtjenester for sociale ydelsesmodtagere er også livlig i politikken. Kommuner kan vælge at kræve en modtjeneste, men implementeringen varierer meget fra kommune til kommune. Bram taler for en landsdækkende ordning, der behandler sociale ydelsesmodtagere ens, uanset bopæl. I den ene kommune skal der leveres en modtjeneste, mens det i en anden ikke er obligatorisk. For Bram føles dette som en uretfærdig situation.

Denne spørgsmål bringer debatten op på et bredere niveau: Skal sociale ydelser betragtes som en ret uden betingelser, eller er det rimeligt, at der er en modtjeneste? Bram har sin holdning klar: “Samhællet bidrager til din indkomst, så det er rimeligt at give noget tilbage. Enhver bidrag, uanset hvor lille, tæller.” Han understreger, at støtte og ansvar går hånd i hånd, og at alle kan bidrage på deres egen måde.

Brams overbevisning kaster nyt lys over et kompliceret spørgsmål. På den ene side tilbyder det at gøre frivilligt arbejde obligatorisk fordele som samfundsengagement og erhvervserfaring; på den anden side forbliver etiske spørgsmål om frivillighed og presset på sårbare grupper et diskussionstema. Bram gør sin valg klar: “Vi skal tage os af hinanden, og nogle gange betyder det, at du skal give noget tilbage, også når du modtager sociale ydelser.” Dermed er diskussionen langt fra afsluttet.

Kunne du lide denne artikel? Glem ikke at dele den med din familie og dine venner på Facebook!