Elsa havde altid troet, at hendes mand, Jeroen, var en sej og moden mand. Og det er han også – for det meste. Men der er én ting, som Elsa har undret sig over i mange år: Jeroen sover stadig med sin krammebjørn fra barndommen. “Det er en lille, gammel teddy-bjørn med en slidt pels og et manglende øje,” fortæller Elsa. “Og hver aften tager han den bjørn med i seng, som om han ikke kan undvære den.”
Den store hemmelighed
Jeroen’s hemmelige krammevaner er noget, som næsten ingen ved. “Det er ikke noget, han taler åbent om,” forklarer Elsa. “Selv vores børn ved det ikke, for han skjuler bjørnen, når de kommer ind i soveværelset.” For Elsa er det en blanding af kærkommet og pinligt. “På den ene side er det sødt, at han er så knyttet til den bjørn, men på den anden side… han er næsten 50!”
Hun undrer sig over, hvordan hun nogensinde skulle forklare dette til venner, hvis de skulle finde ud af det. “Forestille dig, hvis nogen laver sjov med voksne mænd med teddy-bjørne, og jeg skal sige: ‘Åh, det gør min mand også!’ Det føles bare akavet.”
Hvor kommer det fra?
Jeroen har engang fortalt Elsa, hvorfor han er så knyttet til bjørnen. “Han fik den af sin mor, da han var fem år gammel,” siger Elsa. “Hun døde, da han var tolv, og siden da har den bjørn været en slags trøst for ham.” Elsa forstår den følelsesmæssige værdi, men hun har alligevel svært ved at acceptere det. “Jeg vil ikke såre hans følelser, men det er svært ikke at se lidt ned på det.”
Hvordan håndterer man sådan noget?
Elsa står over for et dilemma. Hun vil ikke være slem, men hun føler også behov for at tage emnet op. “Jeg vil ikke give ham følelsen af, at jeg gør grin med ham,” siger hun. “Men samtidig vil jeg have, at han forstår, hvor mærkeligt dette virker.”
Hun har overvejet at starte på en humoristisk måde. “Måske kan jeg lave en joke som: ‘Din bjørn får mere opmærksomhed end jeg!’ Men jeg er bange for, at han så vil føle sig angrebet.”
Er det virkelig et problem?
Elsa spørger sig selv, om hun måske lægger for meget pres på sig selv. “Det er ikke sådan, at den bjørn ødelægger vores ægteskab eller noget,” indrømmer hun. “Jeroen er en fantastisk mand, og han gør alt for vores familie. Men det gnager stadig. Skal jeg bare acceptere det eller ej?”
Hun bemærker, at det især generer hende, fordi det går imod hendes billede af voksenhed. “Jeg elsker ham, som han er, men jeg synes, det er svært at forene det med den stærke, ansvarlige mand, jeg kender.”
Plads til forståelse
Til sidst ved Elsa, at hun skal tage det forsigtigt. “Jeg tror, det er vigtigt først at lytte til ham,” siger hun. “Måske fortæller han mig ting om den bjørn og hvad den betyder for ham, som jeg ikke ved.”
Elsa overvejer også at foreslå et kompromis. “Måske kan han lade bjørnen stå et sted i rummet i stedet for i sengen. På den måde bevarer han den følelsesmæssige værdi uden at jeg skal føle mig utilpas ved det.”
Hvad synes du?
Hvordan ville du håndtere en partner, der stadig sover med en teddy-bjørn fra sin barndom? Finder du det sødt, eller ville du, ligesom Elsa, have svært ved det? Deltag i debatten på vores Facebook-side og del din mening!
Kunne du lide denne artikel? Glem ikke at dele den med din familie og dine venner på Facebook!
