Jeg forstår simpelthen ikke, at min stilfulde veninde har givet sin datter et så… anderledes navn. Undskyld, men det ligger mig på sinde.
Det er noget, jeg har tænkt på i et stykke tid, og ærligt talt føler jeg mig ubehageligt til mode ved det. Misforstå mig ikke: jeg har stor respekt for hende som mor OG som person. Men dette ene valg? Det gnider imod.
Min veninde har altid været nogen, jeg beundrer for sin raffinerede smag. Alt ved hende er perfekt. Hun ved præcist hvad hun skal sige, hvad hun skal have på, og hvordan hun skal opføre sig. Hun har den sjældne kombination af elegance og enkelhed. Måske er det derfor, jeg var så overrasket, da jeg hørte, hvilket navn hun havde givet sin datter.
Jeg husker øjeblikket tydeligt. Vi var ude at spise med en gruppe venner, da hun delte nyheden. “Hun hedder Jessy,” sagde hun med et stolt smil. Resten af bordet reagerede entusiastisk. Alle sagde, hvor smukt og unikt navnet var. Men jeg? Jeg måtte skjule min overraskelse.
Jeg havde forventet noget helt andet. Noget klassisk, noget der passer til hendes stil. Måske en Charlotte, en Isabel eller en Emma. Men Jessy? Det føltes så… uventet. Ikke vulgært, det er aften, men det passede simpelthen ikke ind i det billede, jeg havde af hende.
Siden da har jeg spurgt mig selv, hvorfor hun netop har valgt dette navn. Måske er der en særlig historie bag? Måske er det en hyldest til nogen? Det ved jeg ikke, for jeg har aldrig haft modet til at spørge hende. Det føles for personligt, næsten som om jeg ville kritisere hendes valg ved at spørge om det.
Selvfølgelig er det hendes valg i sidste ende. Det er HENDES datter, HENDES liv. Hvem er jeg til at mene noget om det? Men alligevel bliver den lille stemme i mit hoved ved med at hviske, når jeg hører navnet. Jeg prøver at give slip. Virkelig.
Og nogle gange tænker jeg, at det er mig, der tager fejl. Måske siger mit ubehag mere om mig end om hende. Måske er dette en lektion i respekt: at acceptere valg, som man ikke altid forstår.
Så ja, jeg giver slip. Men den stemme? Den bliver ved med at hviske engang imellem.
Kunne du lide denne artikel? Glem ikke at dele den med din familie og dine venner på Facebook!