Nogle gange får man et uventet glimt af nogens sande natur, når man dater. Det oplevede jeg på min femte date med Tim. Indtil det øjeblik havde han gjort indtryk på mig: opmærksom, sjov og en venlig samtalepartner. Men den aften opdagede jeg en side af ham, som jeg ikke kunne ignorere.
Vi havde reserveret på en flot restaurant, et sted han havde valgt. Alt syntes perfekt ordnet. Da vi sad ved bordet, bemærkede jeg hurtigt, at vores servitrice var ny. Hun udstrålede en kombination af begejstring og nervøsitet, som jeg fandt lidt sød. Men snart begyndte fejlene at hobe sig op: en glemt bestilling, et forkert vinkort, og en tallerken blev sat lidt for hårdt på bordet. Kulminationen kom, da hun hældte rødvin op og nogle dråber faldt på det hvide dækkede bord, lige ved Tims underarm.
Jeg kunne se panikken i hendes øjne. Hun undskyldte sig uendeligt, og jeg sagde venligt, at det ikke var noget problem. Men Tim mente noget andet. Hans ansigt trak sig sammen, og uden at se på hende, spurgte han kortfattet: “Kan vi få en anden?” Servitricen, tydeligvis ramt, stammede et “naturligvis” og gik sin vej.
Jeg følte mig utilpas, men besluttede at sige ingenting i det øjeblik. Måske var han irriteret over opstakningen af små fejl. Men mit ubehag voksede, da han, mens vi spiste, gang på gang kommenterede på den “dårlige service.” Det blev mere og mere klart, at han ikke havde tålmodighed for fejl, uanset hvor menneskelige de var.
Da regningen kom, tjekkede han omhyggeligt, om alt var korrekt. “Jeg giver ikke drikkepenge,” sagde han beslutsomt. “Hun har totalt ødelagt det.” Jeg stod målløs. Selvfølgelig, det var ikke glat service, men jeg syntes, hun havde gjort sit bedste under omstændighederne. Desuden kunne jeg ikke tro, at han ikke havde nogen empati for nogen, der tydeligvis havde en dårlig dag. Jeg gav hurtigt et par euro selv, selvom han så på mig med et spørgende blik.
Den aften vidste jeg nok. Det handlede ikke kun om hændelsen, men om hvad det viste: mangel på tålmodighed, medfølelse og respekt. Hvis han reagerede sådan overfor en servitrice, der begik en fejl, hvordan ville han så håndtere større udfordringer i et forhold?
Næste dag sendte jeg ham en besked. Jeg takkede ham for datoerne, men forklarede, at vi ikke passede sammen. Ikke at give drikkepenge og nedgøre nogen, fordi de er nye? Der sætter jeg grænsen. Nogle gange lærer man først at kende en persons karakter, når der går noget galt – og det var præcis, hvad der fik mig til at træffe beslutningen.
Kunne du lide denne artikel? Glem ikke at dele den med din familie og dine venner på Facebook!