Lucas (29): “Mine forældre har alt, men når det kommer til mig, holder de døren stramt lukket.”

Hvordan det begyndte

Mine forældre har altid levet et komfortabelt liv. De bor i et stort hus med en indkørsel, har flere biler, og tager på luksusferier hvert år. Som barn manglede jeg ingenting. Jeg gik på gode skoler, fik dyre gaver, og jeg behøvede aldrig at tænke over penge. Men det ændrede sig, da jeg begyndte at stå på egne ben.

Efter min uddannelse fik jeg et job, men lønningerne i min branche var lave. Leveomkostningerne viste sig at være højere, end jeg havde forventet. Husleje, dagligvarer, forsikringer og studiegæld slugte min indkomst. Jeg lånte her og der i håbet om, at det var midlertidigt. Men det løb løbsk, og nu er jeg dybt i gæld. Jeg troede, mine forældre ville hjælpe mig, men det viste sig at være en misforståelse.

Ingen hjælp fra mine forældre

Da jeg fortalte mine forældre om min situation, forventede jeg støtte. Ikke nødvendigvis økonomisk, men måske råd eller en plan for at komme ud af gælden. Deres reaktion kom som et slag i ansigtet. Min far sagde: “Du er voksen. Dette er dit eget ansvar.” Min mor tilføjede: “Vi har givet dig alt. Det er tid til, at du lærer at håndtere modgang.”

Deres ord gjorde ondt. Det er ikke, fordi jeg forventede, at de skulle betale min gæld, men deres ligegyldighed føltes som et afslag. De har penge nok til at hjælpe mig. Én færre ferie, og mit problem ville være løst. Men i stedet holder de afstand, som om min kamp ikke har noget med dem at gøre.

Hvordan jeg håndterer det

Det er hårdt at indse, at jeg helt skal klare mig selv. Jeg har taget et ekstra job ved siden af mit arbejde, hvilket betyder lange dage. Hver krone, jeg tjener, går direkte til mine kreditorer. Jeg er begyndt at budgettere og prøver skridt for skridt at få mine finanser på plads.

Alligevel forbliver situationen bitter. Jeg ser mine forældre nyde deres luksusliv, mens jeg stresser over, hvordan jeg skal få enderne til at mødes. Nogle gange føles det, som om jeg fejler i deres øjne, som om mine problemer beviser, at jeg ikke fungerer på samme niveau som dem.

Hvad jeg har lært

Hvad denne situation primært har lært mig, er, at rigdom ikke er lig med ubetinget støtte. Mine forældre ønsker, at jeg bliver selvstændig, og selvom jeg synes, deres tilgang er hård, lærer jeg nu at blive stærkere. Det er svært, men jeg minder mig selv om, at jeg til sidst vil komme bedre ud af det.

Nogle gange spørger jeg mig selv, om jeg nogensinde vil have samme holdning over for mine egne børn. Måske ønsker mine forældre at lære mig noget, de selv har lært. Men lige nu føles det, som om jeg ikke bare er økonomisk, men også følelsesmæssigt i kulden.

Kunne du lide denne artikel? Glem ikke at dele den med din familie og dine venner på Facebook!