Wouter, 34 år gammel, er åbenlyst frustreret, når samtalen falder på boligmarkedet. Han har sammen med sin kæreste i næsten to år ledt efter et passende hus, men uden succes.
“Det er simpelthen umuligt at finde noget,” siger han med et træt blik. “Hver gang vi tror, at vi har en chance, bliver huset taget for næsen af os, eller prisen stiger så hurtigt, at vi ikke kan følge med.”
For Wouter er det åbenlyst, hvor en stor del af problemet ligger: pensionister, der bliver boende i deres store huse. Han peger på, at mange ældre bor i store familieboliger, ofte alene eller som par, mens unge familier som han og hans kæreste har svært ved at finde et passende hus.
“Det er slet ikke fair,” sukker han. “De har boet i de huse hele deres liv, og nu sidder de der med tomme soveværelser og en have, som de knapt ser til, mens vi skal blive boende i en lille lejlighed, fordi der ikke er noget tilgængeligt.”
Wouters frustration er ikke unik. Mange unge par og familier sidder fast i for små lejeboliger eller er nødt til at bo hos familie, simpelthen fordi der ikke er nok huse tilgængelige på markedet.
“Det føles som om boligmarkedet sidder fast,” siger han. “Der bliver bygget for lidt, men samtidig holder pensionisterne de huse besat, som vi virkelig kunne bruge.”
Ifølge Wouter er det tid til forandring, og han er ikke bange for at sige, hvad han mener er løsningen. “Ældre skal tvinges til at flytte til mindre boliger,” siger han med fast beslutsomhed.
“Hvorfor skulle de blive boende i et hus med fem soveværelser, når de slet ikke har brug for det mere? Det er simpelthen spild af plads.”
Han er klar over, at denne mening ikke vil blive taget godt imod af alle. “Jeg forstår, at nogle mennesker siger, at man ikke kan tvinge folk til at flytte,” indrømmer han. “Men problemet er, at der er så lidt bevægelse på boligmarkedet. Ældre bliver bare siddende, og vi kan ikke komme nogen steder hen. Hvis der ikke er nogen incitament for dem til at flytte, vil der ikke ske nogen forandring.”
Wouter har allerede hørt utallige historier fra venner og bekendte, der er i samme situation.
“En af mine venner har set på et hus, hvor et ældre par boede. De havde ikke haft børn hjemme i årevis, og huset var alt for stort for dem, men de ville ikke flytte, fordi de havde opbygget alle deres minder der. Det forstår jeg til en vis grad, men man må også være realistisk. På et tidspunkt må man give plads til den næste generation.”
Han argumenterer for, at regeringen skal gribe ind aktivt. “Der skal komme en politik, der stimulerer pensionister til at flytte til mindre boliger,” foreslår han.
“Det ville ikke kun fremme bevægelsen på boligmarkedet, men også hjælpe de ældre selv. Et mindre hus er ofte lettere at vedligeholde og billigere i omkostninger.”
Wouter foreslår, at der f.eks. skal komme økonomiske incitamenter til pensionister, der flytter til mindre boliger. “Giv dem en skattefordel eller en anden form for kompensation. Hvis du gør det attraktivt, vil flere overveje at tage skridtet,” forklarer han.
“På den måde kan ældre flytte til komfortable, mindre boliger, og de større huse bliver ledige for familier, der virkelig har brug for dem.”
Han peger også på fordelene, som en sådan politik kunne have for samfundet som helhed.
“Ikke kun ville unge familier lettere kunne få en bolig, men det ville også stimulere byggebranchen. Der ville være mere efterspørgsel efter mindre, livsforløbsmæssige boliger, og det kan skabe arbejdspladser i byggebranchen.”
Selvom Wouter forstår, at ideen om tvangsforflyttelse for mange ældre kan opfattes som en trussel, håber han, at folk også ser det bredere billede.
“Det handler ikke kun om at tage plads,” siger han. “Det handler om, at samfundet skal organiseres mere retfærdigt. Alle skal have mulighed for at have et dejligt hjem, og i øjeblikket blokkeres den mulighed for mange unge mennesker af en mangel på bevægelse.”
Han er optimistisk med hensyn til, at hvis der tages handling, kan boligmarkedet komme på fode igen. “Jeg ønsker ikke at skændes med pensionister, det er ikke mit mål,” forklarer han.
“Men vi skal alle være ærlige om, hvad der er nødvendigt for at løse den nuværende krise. Hvis vi holder fast i tanken om, at alle kan blive boende i deres hus for evigt, så kommer vi aldrig ud af det.”
For Wouter er løsningen klar: ældre skal opfordres til at give plads, så unge familier endelig kan finde et sted, der passer til deres livsfase. “Det er tid til, at vi som samfund erkender, at det nuværende system ikke fungerer,” afslutter han.
“Vi skal alle være villige til at ofre noget, og for nogle pensionister betyder det at flytte til en mindre bolig. Så enkelt er det.”
Kunne du lide denne artikel? Glem ikke at dele den med din familie og dine venner på Facebook!
